Julehygge i Krostuen

Vi elsker juletiden og hyggen som den medbringer.
Derfor vil vi traditionen tro, afholde vores julestue i krostuen på museet.
Der vil være lokale salgsboder, mulighed for køb af Gløgg og æbleskiver samt kaffe, te og sodavand.
I entréprisen er der mulighed for at lave én juledekoration pr. person.
Vi har lys, gran, plader og pynt, men i er også velkomne til at medbringe jeres egne ting.
Der er også mulighed for at hygge med at klippe og klistre lidt julepynt, som i enten må hænge på vores juletræ, eller tage med hjem.
Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen.